Dansk regelsæt i forlængelse
af gældende IHAA reglement.
Horseback Archery Denmark
afholder danske stævner og konkurrencer i Danmark i henhold til IHAA’s gældende
stævnereglement, medmindre der forefindes en tilføjelse/afvigelse i følgende
bilag.
Det er ALTID den
konkurrerenes eget at have læst og forstået gældende reglementer inklusiv
bilag.
1.
Generelle:
1.1 Et stævneår går fra d 1/1-31/12.
1.2 Ved tvister som vedrører
tvivlsspørgsmål eller fortolkning af konkurrenceregler (både IHAA og HBADK
regler), vil bestyrelsen drøfte emnet med relevante personer/instanser, forud
for en af bestyrelsen vedtaget beslutning. Denne beslutning skal respekteres af
medlemmet.
1.3 Såfremt medlemmet stadig er uenigt efter at bestyrelsen har taget en
beslutning vedr. håndteringen af problemstillingen, har medlemmet mulighed for
at bringe emnet op på næstkommende generalforsamling i henhold til HBADK’s
gældende vedtægter og procedure herfor.
1.4 En hest må kun starte 2 klasser
pr dag, hvis der er tale om galopklasser.
1.5 En hest må starte 3 klasser pr dag, hvis der er tale om klasser i
skridt eller trav.
1.6 Hvis en hest skal starte i flere gangarter hvoraf den ene er galop, må
hesten kun starte 2 klasser.
1.7 En hest må gå med 2 forskellige ryttere pr dag i galopklasserne og op
til 3 forskellige ryttere i skridt/trav klasserne.
1.8 En rytter må gerne starte flere forskellige heste i samme klasse -dog
ikke til danmarksmesterskabet, hvor det kun er tilladt at starte 1 gang pr
rytter.
2.
LandsholdetUdvælgelse:
2.1 Udvælgelsen af
landsholdsdeltagere sker på baggrund af sportslige resultater og gradings.
2.2 Der vælges et A- hold
(første hold) og et B-hold (andet hold).
2.3 Ryttere taget i
betragtning til A-holdet skal have minimum HA2 og ryttere taget i betragtning
til B-holdet minimum HA1.
2.4 Et hold består af 4-6
ryttere inkl. reserver. I fald der kun er 4 pladser til et stævne, vil det være
gradings sammenholdt med øvrige sportslige resultater indenfor de seneste to
(2) stævneår, der bestemmer hvilke 4 ryttere der udvælges.
2.5 Hvis 2 ryttere har samme grading og
ellers relativt samme niveau har bestyrelsen og evt. landsholdstræner(e) bemyndigelse til,
igennem nøje og upartisk drøftelse, at nå frem til bestemmelsen af landsholdets
sammensætning. Ved tvivl afholdes en landsholdsudtagelse.
2.6 Landsholdet vælges for
et (1) år af gangen.
3.Tvister på landsholdet.
3.1 Ved tvister på
landsholdet, hvad enten det er indbyrdes imellem ryttere og/eller
landsholdstræner(e), skal bestyrelsen mægle blandt de implicerede såfremt
situationen ikke er løselig på anden vis/er gået i hårdknude.
3.2 Bestyrelsen kan give en
advarsel (gult kort) til en landsholdsrytter eller træner, såfremt denne
optræder usportsligt overfor holdkammerater, den øvrige danske delegation (
f.eks hjælpere), heste, officials, stævnearrangører, tilskuere mfl. der måtte
være tilstede ved stævner. Tages dette IKKE til efterretning af vedkomne og
overskrider denne igen stævne- og/eller ordensreglementet eller fortsætter den
usportslige adfærd/ igen optrapper en konflikt, har bestyrelsen bemyndigelse
til at give pågældende person (rytter/træner) en, af bestyrelsen fastsat,
karantæneperiode, eller endog fuld udelukkelse af holdet.
3.3 I tilfælde af
udelukkelse fra landsholdet, vil næste kvalificerede rytter eller reserverytter
få plads på landsholdet.
4.Nationalitet:
(Dansk tilføjelse til “IHAA general rules, section 1”.) Vedrørende nationalitet for
deltagelse på landsholdet eller ved danmarksmesterskaber gør følgende sig
gældende:
4.1 Rytteren skal have dansk
statsborgerskab.
4.2 I tilfælde af delt
statsborgerskab har rytteren lov at vælge hvilket land vedkomne vil repræsentere.
4.3 Valget af land er
gældende fem (5) år af gangen med start fra indeværende år. Både til stævner i
Danmark og i udlandet. Man må således ikke konkurrere for 2 nationer indenfor
den 5 årige periode inkl. indeværende stævneår.
5. Danskmarksmesterskaber.
5.1 DM er som udgangspunkt
klassificeret som en “open” klasse.
5.2.’Open’ defineres ved at
ryttere af alle nationaliteter må deltage.
5.3 Medaljer gives til bedst
rangerende danske statsborgere der er medlem af Horseback Archery Denmark. (se
ovenstående punkt vedr. Nationalitet)
5.4 Klassen kan således
vindes pr point af alle deltagende.